Fleksible interessefællesskaber

posted in: Nyhedsblog | 0

Vi har netop taget hul på Vesterbrospejdernes fjerde år, og et særligt tema danner mere end tidligere rammen om vores arbejde. Indenfor den sidste måned har vi afholdt høstfest i samarbejde med Enghave kirke og dens mange kor samt pigespejderne på Vesterbro. Derudover er vi gået i dialog med Herlufmagle gruppe, en spejdergruppe på Sydsjælland, om et muligt samarbejde om aktiviteter og lejre. Vores trop mødes den kommende uge med en anden trop fra Frederiksberg, hvor vi kan samle 20-30 seniorspejdere for at lave aktiviteter sammen. Og så har vi fået mulighed for at arbejde med reb og rafter, fordi Solbakkens kollegium har givet os mulighed for opbevaring af de store træstammer. Mange nye samarbejder på tværs af foreninger og organiseringer er skudt op.

En slags deleøkonomisk samarbejde
Alle disse samarbejder baserer sig på, at vi og samarbejdspartneren hver kan eller har noget, som den anden kan gøre brug af. Troppen på Frederiksberg har en stærk struktur og mange spejdere, mens vi kan bidrage med andre ideer til aktiviteter, end dem de selv har brugt mange gange. Kirken har lokaler, økonomi og medarbejdere, mens spejderne bidrager med deltagere, ideer og gåpåmod. Vi kunne sagtens gøre alt selv, men det ville resultere i, at de frivillige skulle løse dobbelt så mange opgaver, og summen af ideer ville være halvt så stor. Desuden er der ingen god grund til, at Vesterbrospejderne skal eje et stort klubhus, når kirken gratis stiller deres lokaler til rådighed, og kollegiet giver os plads til opbevaring. Lad os deles om det, vi allerede har!

KFUM-Spejderne er inddelt i 35 geografisk opdelte distrikter, som ved korpsets love og vedtægter er pålagt at holde møder, vælge en distriktschef og en stab, som skal være en slags talerør mellem hovedbestyrelsen og landets mange lokale grupper. Nogle distrikter har succes med at samle grupperne til sommerlejre, kursusaftener, weekendturer og alverdens andre arrangementer. Mens andre har udfordringer med at få grupperne i tale og finde opbakning til deres mødeindkaldelser. Men hvorfor skal vi absolut mødes i de her distrikter?

Måske er tiden løbet fra de hierarkisk inddelte fællesskaber?
Når Vesterbrospejderne eller dele af foreningen mødes med andre for eksempelvis at afholde et fælles tropmøde, så er udgangspunktet et interessefællesskab. I vores tilfælde har de to grupper holdt øje med hinanden på Facebook, hvorefter man har fået lyst til at lave noget sammen, og så har lederne taget kontakt til hinanden. I virkeligheden meget enkelt og på ingen måde bindende. Et samarbejde, som udelukkende består af det, man har lyst og overskud til. Det kræves ikke, at lederne sidder til det ene distriktsmøde efter det andet sammen med grupper, som de ikke har noget til fælles med – udover at de bor indenfor en radius af 10 km.

Der er grupper, der har brug for det samarbejde, de kan møde i et distrikt. Den type foreninger, som Torben Stenstrup i sin bog Forandring i Forening beskriver som ren overlevelse uden det overskud, der skal til for selv at opsøge en mulighed for partnerskab. Torben anbefaler generelt i sin bog, at man indgår i forskellige konstellationer med andre foreninger eller sammenhænge for at optimere de aktiviteter, man som forening udbyder. Og den type forening, hvor det handler om overlevelse, de har rigtig meget brug for et distrikt at støtte sig til. De har svært ved at tiltrække nye frivillige og finde hjælp til de praktiske opgaver, og det er typisk de samme seks mennesker, der møder op til generalforsamlingen og melder sig på banen til at hjælpe. Sådanne spejdergrupper kan have brug for distriktsfællesskabet, hvor de kan få afløb for deres frustrationer, lave fælles frivillighvervning og måske afvikle en fælles lejr. Men det giver ikke mening at forvente alles deltagelse. Lad os i stedet give mere plads til interessefællesskaberne og den mere fleksible ad hoc struktur, som passer meget bedre til vores tid.

Denne måneds opståede samarbejder med andre foreninger er kun begyndelsen. Vesterbrospejderne er meget udadvendte og har i høj grad mod på mere. Et samarbejde behøver ikke være stort og planlagt gennem adskillelige måneder. Et samarbejde kan sagtens være, når vores spejdere en enkelt aften hjælper Café Venligbos frivillige med at sortere tøj til syriske flygtninge. Eller når voksenspejderne planlægger en foredragsaften sammen med kirken og biblioteket, så der er råd til den dyre foredragsholder samt mange netværk at invitere.