Frivillighed er både det stærkeste og det skrøbeligste

posted in: Nyhedsblog | 0

Spejderverdenen er langt hen ad vejen baseret på frivillige indsatser. Verden over er millioner af mennesker engageret både lokalt, nationalt og globalt i arbejdet for at udleve spejderideen i praksis. Og sådan har det altid været i de godt 100 år, spejderbevægelsen har eksisteret.

Vesterbrospejderne er drevet udelukkende af frivillige, som ved siden af job, studier og familieliv finder ugentlige timer til spejderlivet. Og det er helt unikt for foreningen, at denne gruppe mennesker netop er frivillige modsat lønnede medarbejdere. Når incitamentet for arbejde ikke er en månedlig udbetaling, men tværtimod en følelse af glæde og meningsfuldhed, så er indsatsen langt større og stærkere.

Bolsje-belønning eller meningsfuldhed?
Min lærer taler meget om ”bolsje-pædagogik”. Hun refererer her til et forsøg, hvor to grupper børn i en periode skulle tegne tegninger. Den ene gruppe fik et bolsje for hver færdig tegning, mens den anden gruppe ikke fik noget. Efter forsøget var slut, viste det sig at bolsjebørnene fuldstændig stoppede med at tegne, mens næsten alle børnene i den anden gruppe tegnede videre. Jeg ser dette som udtryk for, at når mennesker gør noget uden belønning, men ganske enkelt fordi det er sjovt, så gør de så meget mere, end når de handler på baggrund af en belønning. Desuden er der i højere grad plads til at interessere sig for selve aktiviteten og lære den at kende, hvis der ikke ligger et lækkert bolsje og venter på det færdige arbejde. Når en frivillig spejderleder bruger en hel søndag efter en lang arbejdsuge i skoven med 20 ulveunger, så er det fordi, det giver mening for den enkelte. Og lige præcis dette forhold er frivillighed båret af – at det giver mening, og at det er sjovt.

Hvis lysten forsvinder
Akkurat ligeså stærk som frivillighed er, ligeså skrøbelig er den også. ­­­­­For når et engagement er båret af lyst og meningsfuldhed, skal disse to faktorer fastholdes. Giver det ikke længere mening for den frivillige at engagere sig i spejderforeningen, eller er det ikke sjovt længere, kan det ellers enormt stærke engagement forsvinde på meget kort tid. Det er derfor afgørende at spørge ind til, hvor det giver mening for den enkelte at være med og netop handle på det. Jeg snakkede for nylig med en gruppeleder, som desperat mangler ledere i sin gruppe. Og det er ikke en god situation for nogen som helst. Hele gruppen gennemsyres af underskud – i aktiviteter, blandt frivillige, for spejderne, og det bliver hurtigt en ond cirkel, som kan være umulig at bryde.

Den frivillige indsats er meget skrøbelig, når det ikke er sjovt, og det ikke giver mening. Det afgørende for en sund frivilligkultur er overskud, og det kommer kun med en god HR-indsats. En HR-indsats som lytter til de allerede aktive frivillige, en indsats som tager godt imod nye frivillige og som tager ordentligt afsked med personer, som måske skal flytte væk fra området. Kun med en stærk frivillighed kan spejderbevægelsen fortsat vokse, for vi kommer længere med frivillighed end med lønnet personale, men frivillighed er samtidig langt mere skrøbelig.

Sjovt og meningsfuldt hænger uløseligt sammen med overskud
Et menneske kan i en underskudssituation ikke tydeligt se det sjove og det meningsfulde i sit frivillige virke. Og i løbet af et liv vil man opleve at stå i en underskudssituation på et eller andet tidspunkt. Men så er det vigtigt, at der i den samlede frivilliggruppe er overskud til, at vedkommende kan trække sig tilbage i en periode og enten bidrage mindre eller helt stå i kulissen, indtil der atter er overskud. Det lyder banalt, men desværre er det realiteten for ledelse af frivillige mange steder.

Hos Vesterbrospejderne ønsker vi at have så mange frivillige tilknyttet hvert hold, at der er plads til eksamenslæsning, sygemeldinger, overarbejde og hvad der ellers fylder i et liv. Vi mener, at det på den måde er nemmere for den frivillige at have det sjovt og at føle det meningsfulde ved sit engagement. Derfor prioriterer vi fx syv ledere med ansvar for 20 bævere, selvom mange grupper undrer sig og griner lidt af det, når de er to ledere med ansvar for måske endnu flere børn.

Skriv et svar