Patruljesystemet er spejderarbejdets motor

posted in: Nyhedsblog | 0

Noget af det allerførste Robert Baden-Powell introducerede for de unge drenge i England i 1907 var patruljesystemet. Og selvom det lyder en anelse støvet, er det fortsat akkurat ligeså genialt. I en trop inddeles spejdere i mindre hold à 6-8 unge spejdere i forskellige aldre. Der udnævnes en leder og en assistent, og så skal holdet sammen planlægge deres arbejde og afvikle det, mens de sørger for at alle tages med på råd og får deres ønsker igennem.
I baggrunden står en tropleder, som kan vejlede, introducere ny viden og ind imellem planlægge en aktivitet, men som udgangspunkt står patruljen selv for pragrammet.

En bjørnetjeneste
Hos Vesterbrospejderne prioriterer vi patruljesystemet højt. Vi mener, det er en vigtig del af spejdernes dannelse og udvikling, som i høj grad klæder dem på til livet. At effektuere patruljesystemet er vigtigere end at planlægge store adventure-udfordringer for spejderne. Det ses alt for ofte i spejderverdenens mange troppe, at en voksen juniorleder eller tropfører ugentligt vrider sin hjerne for igen og igen at opfinde spændende og sjove aktiviteter. Præstationspresset bliver større og større, og aktiviteterne vildere og vildere. Men er dette ikke at gøre spejderne en bjørnetjeneste? For hvem skal planlægge de sjove, spændende og vilde aktiviteter for den næste generation?

Seriøs træning
Allerede i ulveflokken forsøger vi at gøre børnene klar til tropsarbejdet. Inden de kan rykke op til troppen, skal de bestå en prøve, hvor de skal afgøre med sig selv, om de er klar til at stå på egne ben. Hvis ikke de føler sig parate, står det dem helt frit at tage et år mere på ulveholdet.
Inden prøven får de klar besked om, at man i troppen ikke kan tage hjem fra en tur pga. hjemvé, og man skal komme til spejder så vidt muligt hver gang. Kan børnene ikke leve op til det, kan de ikke blive en del af patruljearbejdet. Til prøven testes spejderne i, hvordan de i bander løser en opgave – inddrages alle, viser alle engagement og hjælper til, hvordan samarbejder de, opnår de resultater og meget andet. Vi har desuden valgt specifikke konkrete færdigheder, som vi bruger lang tid på at træne med dem forinden, fx skal de kunne planlægge og tilberede et måltid mad på egen hånd. Dette skal de kunne for at tage af sted på patruljetur uden voksne.

Fremtidens ledere
Når spejderne som 17-årige bliver rovere vil de være vante til at tage ansvar og handle. I den alder vil patruljens eller klanens projekter være i større målestok. At planlægge en weekendtur for patruljen vil sidde på rygraden, og man kan nu påtage sig større projekter også udenfor spejderforeningen fx at etablere et integrationsprojekt eller et nødherberg.

Det var næppe Baden-Powells ide, at spejderbevægelsen skulle være en forlængelse af de danske daginstitutioner eller den vestlige verdens curlingfamilier, hvor børn serviceres af voksne. Det unikke ved spejderbevægelsen er nemlig patruljesystemet, hvor børn lidt efter lidt overdrages ansvar for til sidst at stå på egne ben.